SUPERGRANDPA MEMORIAL RIDE I - "STÅLFARFAR-TUREN"

YSTAD - HAPARANDA

14. July - 25. July 2007

I 2007 var det 20 år siden at Gustaf Håkansson døde, på den baggrund besluttede vi at lave et mindeløb for at ære ham og hans lange cykelrejser.

Vi ville køre strækningen fra Ystad til Haparanda, som en hyldest for den præstation som Gustaf gjorde i 1951, da han ville deltage i Sverige Loppet som blev kørt fra Haparanda til Ystad.

Gustaf cyklede i en alder af 66 år, fra Gantofta op til Hapranda for at tilmelde sig til løbet, blot for at blive afvist ved ankomsten med ordene, ” Nej, du är för gammal, åldersgränsen är 40 år”. Gustaf tænkte at hvis han ikke måtte deltage officielt, så måtte han jo gøre det uofficielt.

Derfor satte han et ”0” på maven og startede sin tur en time efter alle de andre ryttere var sendt af sted.

Mens de andre ryttere kørte i dagsetaper, fortsatte Gustaf med at køre nat og dag. Et stykke gennem løbet havde Gustaf således overhalet de officielle ryttere, og han blev efterhånden et større tilløbsstykke end de officielle ryttere. Folk stimlede sammen ved vejen for at se denne gamle mand med det store hvide skæg, når han passerede deres by. Han fik mange øgenavne under turen, f.eks. skrev en avis om ”Manden med det flyvende Skæg”, i en anden by stod en lille dreng, som muligvis fornyligt havde læst en tegneserie om Supermand (Stålmannen på svensk). Da han så Gustav komme cyklende udbrød han ” Där kommer han, han är en sann Stålfarfar”. Det opfangede en journalist som stod i nærheden, og derfor fik Gustaf øgenavnet Stålfarfar.

 

Gustaf fortsatte med at køre dag og nat, og nåede frem til Ystad efter bare 6 dage – en dag før de officielle ryttere kom i mål. I alt sov han kun godt 10 timer på de 6 dage. Som han selv beskrev turen, så blev han ”båret” i mål af folks gæstfrihed og glæde. Det var det som fik ham til at fortsætte dag og nat.

Grunden til at vi foretog turen fra syd til nord var, at der i 2007 på denne tid afholdtes en cykelhistorisk konference i Finland. På denne konference skulle Brian Rosenberg afholde en præsentation om Gustaf Håkansson og hans liv som hele Sveriges Stålfarfar, krydret med detaljer om Brian og Lars-Eriks mindetur for Stålfarfar.

Vi kørte turen på 12 dage, og forsøgte at følge E4 hovedvejen hvor det var muligt og forsvarligt; trafikken har ændret sig en del fra 1951 frem til 2007, men fulgte også en del af cykelruten ”Østkystruten”

Vi havde booket hver overnatning på forhånd og kørte som Stålfarfar uden følgebil og bar al vores oppakning på cyklerne.

På vores cykeltrøjer havde vi fået trykt et ”0” på maven, således at vi begge også kørte turen med nummer 0.

 

 

En avis havde beskrevet hvordan Stålfarfar en dag havde sat sig ned i vejkanten og spist en mazarin og drukket Sockerdricka.

Da vi kom til Haparanda, satte vi os ligeså og spiste en mazarin og drak Sockardricka.

  

Dagbog (dansk) Billeder fra turen