Lidt om min interesse for cykler, for Stålfarfar og baggrund for Supergrandpa Memorial Ride.

Som 40-årig er jeg i den samme alder som Gustaf Håkansson var da han begyndte at cykle sine lange ture.

Jeg har dog cyklet i en del år og opdagede glæden ved de gamle cykler da jeg var teenager. Dengang havde jeg en Long John fra 1960 som jeg renoverede og fik malet gul og rød.

Men det var først mange år senere, da jeg flyttede fra reden at jeg for alvor begyndte at samle på gamle cykler og interessere mig for cyklernes historie. I 2005 deltog jeg for første gang i en IVCA stævne og nu kom jeg virkelig op i højere gear; jeg blev for alvor fanget ind i universet med gamle cykler, og de forskelligheder og finurligheder som de har. Jeg syntes det var underligt at der ikke i Danmark fandtes en aktiv klub for veterancykelentusiaster, og derfor besluttede jeg mig for at en sådan skulle stiftes. På den baggrund blev Dansk Veterancykel Klub stiftet i 2006.

Samme år gennemførte jeg som den første dansker en 100 miles Century. Det var ved et Wheelmen/IVCA Rally i Canada. Her besluttede jeg mig også til at Danmark skulle være vært for IVCA rally i 2010, - det ville således være det første og største internationale veterancykelstævne som var blevet afholdt i et skandinavisk land.

Min introduktion til Stålfarfar kom i 2006 da en af mine svenske kollegaer en dag udbrød; ”Du kører så meget på cykel, du bliver som Stålfarfar når du bliver gammel!”

Da jeg efterfølgende fik læst om Gustaf Håkansson og hans bedrifter, tog jeg det som en stor ære at min kollega havde udtrykt sig sådan om mig. Jeg var ganske enkelt imponeret over Gustaf og hans ture til Lapland. Han var for mig indbegrebet af en ægte cyklist.

Da jeg gennem IVCA havde mødt, og ladet mig imponere af andre cyklister som havde arrangeret langdistance ture på veterancykler, og da der skulle være cykelhistorisk konference i Finland i 2007, som samtidig ville være 20 året for Gustafs død, fik jeg idéen til at lave et Supergrandpa Memorial Ride.

Da jeg foreslog dette til mine cykelvenner, kom der resolut et positivt svar tilbage fra Lars-Erik; ” jag är med!". På den baggrund blev Supergrandpa Memorial Ride arrangeret i 2007.

Foruden historien bag modellen eller cyklens historie, så elsker jeg at køre på de gamle cykler på grund af deres forskelligheder. Endvidere kan jeg lide at en cykel bliver brugt igen og igen, og ikke blot kasseres når en nyere model kommer eller fordi man ikke vedligeholder cyklen. Så fascinerer det mig meget, at man på en så simpel og enkel maskine kan komme så vidt omkring, at man kan fragte sig selv og sin bagage hele vejen op gennem Sverige f.eks. - ved sin egen kraft.

Min interesse for cykler går fra perioden 1890 til ca. 1950, derudover holder jeg af eksperimentalcykler af nyere dato.