Dagbog på min vej til Kiruna

Her er min udførlige dagbog for Pantoffelturen som vi kørte 9. juli til 26. juli 2012

29/07/2012 21:06      Sammenfatning
Efter at have gennemført to mindeløb for Stålfarfar, vil vi forsøge at lave en sammenfatning af "Pantoffelturen" og en sammenligning mellem de to ture.

Vejene: På turen til Kiruna kørte vi færre kilometer på grusveje end vi gjorde på Haparanda turen. Der var også færre stejle bakke vi skulle op ad, og faktisk var der færre dage hvor vi måtte trække cyklerne op ad stejle bakker på Kiruna turen, til gengæld var der nogle rigtige lange bakker imellem, som. Vi valgte denne gang at følge de større veje mere end på Haparanda turen, hvor vi fulgte den udlagte "Cykelspåret" som adskillige gange ledte os ud på nogle grusveje - ud til fjernt liggende tragter.

Trafikken: Vi oplevede at bilisterne viste mere hensyn på vores vej til Kiruna, end da vi kørte på Østkysten mod Haparanda. Generelt blev der givet bedre plads fra bilisterne når de kørte forbi os, og de skilte som vi havde bag på cyklerne, oplevede vi at flere bilister kørte langsomt bag os, og vinkede eller gav tommelfingeren op, når de kørte fordi os. lige når vi standsede i byerne for at handle, så var der mange flere som henvendte sig til os.

Vejret: Vi havde mere regn og væsentligt koldere temperaturer på Kiruna turen end Haparanda turen. Dertil skal dog medregnes at vi kørte i 6 dage mere på vej til Kiruna, og hvis vi omregner i procent, så kørte vi i regn, i stort set lige så lang tid på de to ture.

Udmattelse og træthed: Der var et par dage hvor vi hver især følte os lidt trætte, men på ingen måde som på vore tur til Haparanda. At vi havde kortere strækninger, og dermed kom tidligere frem til overnatningen, og derfor havde bedre tid til at hvile, gjorde at vi på intet tidspunkt lå væsentligt fra hinanden, når det kommer til hastighed og udholdenhed.

Dagens etapper: Det var væsentligt bedre at køre kortere strækninger end de lange som vi oplevede på Haparanda turen, dog vil vi mene at en dags etape ikke bør ligge under 120 km. Et sted mellem 120 til 150 km om dagen er passende. Med de helt korte etapper vi havde på godt 70 km., var der et vist tidsspild om eftermiddagen, efter at vi var kommet frem.

Overnatningerne: Der var stor forskel på pris og kvalitet på de overnatninger vi har benyttet. Priserne lå fra 150,- til 790,- SEK/person pr. nat, og faktisk var nogle af de billigste overnatninger samtidig de bedste når det kommer til standarden af senge og støjen i værelset fra andre gæster. De fleste overnatningssteder havde eller kunne sørge for fin opbevaring af vores cykler for natten, men der var stadig en del som ikke havde faciliteter til opbevaring af cykler. 

  
27/07/2012 22:56      Fra Kiruna til Nikkaluokta
Vi startede dagen med at tage ned i Kirunas industrikvarter for at kigge efter nogle kasser som vi kunne pakke vores cykler ned i når de skulle sendes på mandag. Efter at have snuset lidt rundt fik jeg øje på et mindre bjerg af kasser som lå uden for et Toyota autoværksted. Her redede jeg mig en kasse som sikkert havde indeholdt en rude, den passede perfekt til at have min cykel i.
Lasse fandt to halve kasser som han kunne samle til en og have sin cykel i.
Så købte vi hver en rulle Gaffa-tape og cyklede tilbage til hotellet med kasserne.
Jeg havde bestemt mig for at jeg ville cykle tæt på Kebnekaise idag, derfor kørte jeg en tur ud til Nikkaluokta. Kl. ca. 11:30 kørte jeg afsted. Vejret var overskyet og vinden var svag nord-vestlig.
Vejen derud var rimelig jævn og asfalteret, dog med en del asfalt skader. På vej ud faldt der et par dråber, men intet jeg blev våd af.
Vejen var præcis som jeg kan lide det; lange lige strækninger med let trafik. Ofte var det eneste man hørte, sig selv og cyklen, når man krydsede en å eller bæk så blev stilheden afbrudt af vandets rislen, ofte mest som en brusen.
En del tyske, svenske og en enkelt østrisk turist havde også fundet på at tage til fjeldgrænsen.
Mens jeg kørte blev bjergene højere og højere, og så kunne jeg pludselig se noget hvidt på siderne - sne! Men det største sus i maven fik jeg da der pludselig rejste sig en horisont bag ved horisonten, en horisont af store sneklædte golde fjelde.
Der var de, fjeldene!
Det var faktisk ret rørende, og jeg må sige at jeg tvivler stærkt på om man ville have fået den samme fornemmelse hvis man var kommet kørende i en bil eller på motorcykel.
Jeg var helt alene på vejen på min cykel, og oplevede at horisonten rejste sig foran mig. Det var STORT og kan ikke beskrives.
Nikkaluoktavägen som jeg kørte på bugtede sig også til tider en del, og niveauet gik op og ned, det var naturligvis med til at gøre oplevelsen større; for hvert sving, følte man at billedet skiftede. Jeg måtte stoppe en del gange derud, for at knipse billeder.
Da jeg kom derud stoppede jeg ved helikopter flyvepladsen, og her fortale en pilot mig at man ikke kunne se Kebnekaise her fra foden af kæden, det lå bag et andet fjeld og man måtte enten vandre eller flyve derop i helikopter.
OK, men det var alligevel en betagende oplevelse jeg fik i dag.
Dernæst spiste jeg lidt sen frokost og kørte tilbage til Kiruna.
Tilbageturen blev en non-stop tur på godt 60 km. På vejen hjem så jeg en enkel rensdyr han.
Turen blev et loop på 2 x 65 km, tid og hastighed blev ikke målt så nøje, men farten ud lå på ca. 20 km/t og på ca. 23 km/t på vej hjem.

  
26/07/2012 23:56      Fra Gällivare til Kiruna
Vi fik en fin morgenmad på hotel Dundret i Gällivare, bagefter fik vi pakket cyklerne og drog afsted. Vi kørte ad E45/E10 hele vejen til Kiruna. Vejen var jævn og fin og vinden kom først bagfra, dernæst fra siden og vi sluttede af med modvind.
Det var overskyet og et par gange faldt lidt dråber, men ikke noget som vi blev våde af. Temperaturen var to-cifret, dvs. ca. 10-11 grader Celcius.
Jeg kunne gentage mig selv fra i går mht. at vi blev overhalet af primært nordmænd og svenskere og en enkel fra Finland i ny og næ, men trafikken i dag var væsentlig mere intens end den var igår, især var der mange lastbiler i dag.
Vi krydsede Kalix Älv og kom ind i Kiruna kommune.
En enkelt ren så vi i dag; en han med et fantastisk flot gevir, nok det største vi har set på turen. Den stod bare på vejen og fik trafikken til at gå i stå for en kort stund. Vi kørte forbi lige så langsomt og jeg var ikke mere end et par meter fra den. Et flot og prægtigt dyr sådan et rensdyr.
Senere mødte vi et par, Jonas og Louise fra Göteborg som havde været på cykelferie fra Italien og var nu på vej nordpå og ville vandre op på Kebnekaise. De kørte på Nishiki touring racercykler med anhængere på. De havde kørt i 40 dage, ca. 100 km om dagen og havde alt oppakning med i deres trailere som var fyldt til bristepunktet.
Da vi kørte gennem Svappavaara, bemærkede vi at her stod byskiltene på tre sprog; svensk, samisk og finsk.
Igen i dag, som så mange af de andre dage på turen, spiste jeg bananer og drak mælk undervejs - præcis som Stålfarfar gjorde det på hans ture.
Velankommet til Kiruna blev vi mødt af en journalist fra "Kuriren" som fik lidt til avisen (der findes desværre ingen direkte link til artiklen).
Bagefter kørte vi ind Kiruna centrum og jeg købte et par bukser, en t-shirt og nogle alm. strømper. I 18 dage har mit tøj kun været cykeltrøje, løbebukser og cykelstrømper, så det var helt dejligt at komme i noget bomuldstøj igen.
Det var forresten en sjov oplevelse at skulle købe bukser her i Kiruna. Jeg gik ind i en alm. tøjbutik i City Galaksen og ville købe et par jeans af en af de alm. Mærker som jeg kendte hjemmefra. Ekspedienten spugte til min størrelse, og da de ikke lige havde den størrelse, i det mærke, gav hun mig et par bukser som var alt for lange. "Øh", sagde jeg, "de er da vist for lange", men hun svarede bare lidt kækt "det gør ikke noget, de skal bare lægges op, det tager kun ca. 20 min". Det viste sig at selv samme ekspedient lagde bukser op for kunderne, hvis.der ikke lige var den ønskede størrelse i varesortimentet. Det var en ny oplevelse for mig. Det lykkedes mig dog at finde et par jeans i min størrelse, endda nedsat med 70 %, så det var et fint køb syntes jeg.
Senere på aftenen tog vi ned for at spise, og bagefter ville jeg gerne i ICA eller COOP for at handle ind til næste dag (hvor jeg har planlagt en lille tur ud mod fjeldene), men butikkerne lå ca. fire km. ad ringvejen rundt om byen. En anden kunde fortalte at jeg kunne køre med ham derud for han skulle alligevel forbi, så det takkede jeg "ja, tak" til.
Efter indkøbet besluttede jeg at gå tværs gennem Kiruna for det måtte da være hurtigere end at gå rundt langs ringvejen. Så sagt, så gjort! Jeg traskede gennem Kiruna og fik set meget af byen. Det er godt nok nogle stejle gader de har sig heroppe, det var næsten som at gå på den kinesiske mur.
Pludselig befandt jeg mig højt oppe og fik et (næsten) 360 grader view ud over bjerg og fjeld landskabet. Hold da fast, hvor det var smukt. Hjemme i Stensby har jeg et ca. 10 km. view ud over mark og skov, men dette view fra Kiruna; her kunne man se ca. 60-80 km ud i horisonten, og med alle fjeldene som rejste sig i baggrunden. Som Lars-Erik har udtrykt det et par gange på turen: " jovisst, Sverige är vackert!"  
Lars-Erik har forresten trukket det længste strå når det kommer til værelserne, hans værelse er en smule større og har udsigt til bjerget med minerne, mens jeg har udsigt til en orangefarvet boligblok med en legeplads.
Sådan bliver goderne fordelt mellem indfødt svensker og en dansk turist...
Mens jeg var inde og købe tøj i dag, var Lars-Erik inde på "systemet" og købe lidt whisky, derfor kommer der ingen opdatering på den svenske dagbok her til aften. I dag kørte vi 122,79 km på 6 t. 9 min. Med en gennemsnitshastighed på 20,3 km/t og en maksimalhastighed på 47,6 km/t.

Bonus information: I dag så jeg en blå plastik legetøjsskovl ligge i vejkanten, og jeg mener at det var i sidste uge at jeg så en tilsvarende blå plastik legtøjsskovl ligge i vejkanten. Der er tydeligvis en tendens til at det kun er de BLÅ skovle som bliver smidt ud fra bilerne, men hvorfor? Kan børnene bedre lide de røde eller grønne skovle? Hvis det er sandt, så burde fabrikanterne indstille produktionen af blå skovle og kun satse på de andre farver.
Lars-Eriks teori er at børnene påvirkes af de voksnes politiske holdning, og da man ikke er borgerligt orienteret i denne del af Sverige, er det de blå skovle som forkastes.

  
25/07/2012 23:15      Fra Vuollerim til Gällivare
Vi fik en fin morgenmad hos Gästgiveriet i Vuollerim. Cyklerne stod under halvtag i Vuollerim, men ikke indendørs.
Vi havde besluttet at køre en mindre omvej for at slippe for grusveje, derfor kørte vi ad 97 over Jokkmokk og videre ad E45.
Vejret var flot i dag med masser af sol og høje skyer, og en del vind. Turen til Jokkmokk kom derfor til at foregå i modvind, men sidenhen kørte vi med sidevind og til sidst med vinden i ryggen.
Mellem Vuollerim og Jokkmokk krydsede vi stedet man har udnævnt som polarcirklen, skønt den flytter sig år for år. Jokkmokk var en fin by hvor man blev ført ad en flot alle af birketræer ned til byens centrum.
Senere kørte vi afsted på E45. Det var primært norske, svenske og østeuropæiske autocampere og campingvogne der kørte forbi, plus en enkelt fra Finland. Vejen var jævn og fin, på begge sider af vejen var der skov.

En time senere: Kørte vi afsted på E45. Det var primært norske, svenske og østeuropæiske autocampere og campingvogne der kørte forbi, plus en enkelt fra Finland. Vejen var jævn og fin, på begge sider af vejen var der skov.

En time senere: Kørte vi afsted på E45. Det var primært norske, svenske og østeuropæiske autocampere og campingvogne der kørte forbi, plus en enkelt fra Finland. Vejen var jævn og fin, på begge sider af vejen var der skov.

En time senere: Kørte vi afsted på E45. Det var primært norske, svenske og østeuropæiske autocampere og campingvogne der kørte forbi, plus en enkelt fra Finland. Vejen var jævn og fin, på begge sider af vejen var der skov, nej, vent! Nu går det ned af bakke. - Lige før vi krydsede Lule Älv, gik det voldsomt ned af bakke med to hårnålesving. Jeg lod cyklen rulle frit, mest fordi det først sent gik op for mig HVOR stejlt det faktisk gik nedad.
Det var lige lovligt spændende at tage de to skarpe sving i høj hastighed. Jeg vil gætte på at farten var oppe på 60 km/t, men jeg har ingen computer på til at måle hastigheden. Heldigvis var der ingen biler på vejen.
Ude på broen over Lule Älv stod en flok han rensdyr, nok de ældste vi hidtil har set på turen, deres gevir var betydeligt større end dem vi havde set tidligere, og den ene af renerne var hvid. De stod bare på broen, og rørte kun lidt på sig da vi cyklede forbi, der blev taget et par gode billeder der.
Det var broen over et af mange af vandkraftværker som vi så i dag, bl.a. Sveriges største og trediestørste.
En anden grænse som vi passerede var odlingsgränsen, som adskiller fjeldtragterne fra det øvrige Sverige.
Vi kørte også forbi Laponia, som er et 9.400 kv.km stort naturreservat som ligger mellem Jokkmokk, Pojus og Gällivare.
Naturen langs E45 består af skove med klipper og sten, men af og til kommer man op i højden og kan spejde bjergene i baggrunden. Ca. 20 km uden for Gällivare var det som landskabet pludselig åbnede sig foran os, og et kæmpe bjerg lå bredt i horisonten, det var Dundret bjerget.
I dag skete noget som jeg ikke har oplevet på cykel før; forlygteglasset blev smadret antageligt af et stenslag fra en bil. Nå, men så er der lidt mere at lave når man kommer hjem.
Gällivare ligger smukt ved Vassara Älv bag Dundret bjerget, og vi bor på et udemærket hotel, hotel Dundret, hvor ejerne har sørget for at cyklerne kan stå vel under tag i deres udhus.
Dagens etape blev turens længste med sine 136,88 km med en gennemsnitshastighed på 21,88 km/t. og en maksimalhastighed på 50,2 km/t (på Lars-Eriks cykelcomputer). Vi kørte i 6 t. 30 min.

Bonus information: Der er 30-70 % udsalg i Magasin du Nord - en mindre tøjbutik i Gällivare.

  
24/07/2012 23:35      Fra Älvsbyn til Vuollerim
Vi forlod Älvsbyn kl. ca. 9 og fandt hurtigt vejen op til Nystrand og så videre op mod Stockfors og Björkberg.
Vi tog en genvej i forhold til den først planlagte rute, og kortede turen af med ca. 20 km. Vejen op til Björkberg var en fin og flot vej på 18 km. med god asfalt, herefter var det reel 20 km. skovvej med grus op til Bodträskfors, men faktisk en fin grusvej med mindre sten end det vi havde set tidligere på turen. Björkberg er bestemt sit besøg værd, men med sine tre huse har man hurtigt besøgt både "downtown" og "uptown" af byen. Der findes mange små sådanne byer som bare har et fåtal huse i denne del af Sverige.
Da vi kørte de ca. 20 km. ad skovvejen, fik vi set en hel del rensdyr og flere af dem var ganske tæt på os, indenfor bare 10 meter. Vi skulle fortsætte ad hovedvej 97 og krydsede Lule Älv inden vi holdt frokost i Harads. Her mødte vi et par håndværkere som syntes godt om vores tur.
Efter frokost racede vi for at komme væk fra et større regnområde som kom ind fra vest, og det lykkedes faktisk, vi fik lidt stænk, men blev ikke våde af det. Vejret i dag har ellers været rigtigt smukt og med passende høj temperatur, så man kunne køre i korte ærmer hele dagen.
Vi krydsede Lule Älv igen senere sammen med den Engelske kanal, ja, det hed den faktisk.
Det var et anlæg som blev gravet i 1864-67. Tanken var at skabe en transportvej som bestod af en jernbane og Lule Älven, og som skulle fragte malm fra minerne i Gällivare til Luleå havn. Projektet blev styret af The Gellivare Company Ltd., men blev droppet inden det blev færdigt anlagt.
Da vi kom til den lille by Storsand stoppede vi ind til et privat loppis hos Christer Johansson og hans frue. Det var først og fremmest en gammel Monark drengecykel som fangede vores interesse, og for Christer var det vores skilte på cyklerne som fangede hans interesse. Vi fortalte om vores mission, og så tog jeg billeder af hans Monark cykel og Christer tog et par billeder af os. Vi blev hurtigt budt indenfor til noget at drikke, kaffe eller saft, og så gik vi ellers rundt og snusede på alle de herlige sager han havde på loppis.
Og minsandten om jeg ikke fandt en batterilygte fra 1980erne som jeg har savnet i en del år. Den var yderst velholdt, havde tilhørt Christers søster Daisy, og fungerede aldeles perfekt. 10 kr. Super handel - jeg var glad for at have fået den med til samlingen. Og jeg var ikke færdig med at krejle. På drengecyklen sad en ASEA dynamo fra 1930erne (cyklen var fra 1950erne). Det var præcis sådan en Dynamo jeg manglede på min Kärnan cykel, så den ville matche den ASEA forlygte der sad på. Jeg spurgte om man kunne købe dynamoen for sig selv. Ja, da, det kunne jeg godt, og jeg fik dynamoen for en 10 kr. også.
Det var et meget hyggeligt intermezzo vi havde hos Christer og hans frue, og jeg drog afsted, meget glad for at have fundet to fine emner til min samling.
Kort efter var vi i Vuollerim og fandt hurtigt Gästgiveri og Hotell og fik tjekket ind. Det ligger smukt lige ned til Lule Älv, og vi havde en smuk, smuk solnedgang her, bare godt 20 km. fra polarcirklen.
Vi kørte i 5 t. 9 min. med en gennemsnitshastigheden på 20,45 km/t. Dagens distance blev 103,95 km og maksimalhastigheden blev på 40,9 km/ t.

Bonus information: Festivalen Piteå Dansar och Ler er fra den 25. til den 29. juli. Her spiller bl.a. Thåstrøm, Timbuktu & Damn, Fibes, oh Fibes!, The Hives, Linnea Olsson og mange flere. Billetter købes på pdol.se

  
23/07/2012 23:47      Fra Arvidsjaur til Älvsbyn
At skulle forlade den 3V lejlighed i Gallivare var næsten vemodigt, fordi det var et absolut perfekt sted at overnatte til billige penge. Arvidsjaur har både en InterFlora og en InterSport forretning, sidst nævnte besøgte vi inden vi kørte dagens etape til Älvsbyn. Efter gårdagens kolde og våde etape, besluttede jeg at købe et par lange løbebukser, og jeg fandt et perfekt regnsæt som jeg turde anbefale til Lasse, og det  ud som at han blev ret tilfreds med det køb.
Vejret i dag var overskyet men opholdsvejr og vinden var bag os hele tiden. Vi kørte østpå i dag ad rute 94, der var fin astfalt og ingen voldsomme stigninger, alt i alt en yderst let etape. Vi så en hel den rener i dag, af begge køn, de er ikke noget særsyn heroppe både i skovene og når de krydser vejene.
Da vi nærmede os Vuotner skulle Lasse lige træde af på naturens vegne, i det samme fik jeg øje på en gammel cykel på gården overfor. Gården lå et stykke nede af en indkørsel, men jeg kørte langsomt derned for at se nærmere på cyklen. Da jeg kom derned fik jeg øje på ejeren der stod og lugede i sit kartoffelbed.
Så er det nu! - tænkte jeg, her var nogle Nordlændinge som vi kunne hjælpe med at sætte kartofler. Jeg vendte mig for at vinke Lasse herhen, men han var allerede kørt videre, for pokker da!, tænkte jeg og susede efter ham, efter ca. 3 km. var i ude på øde landevej, ingen biler omkring os og kun bjerge til siderne, så råbte jeg af mine fulde lungers kraft: STANNA! - så det gav genlyd langt oppe i bjergene. Lasse stoppede, og jeg fik forklaret at jeg havde fundet en som var ved at ordne kartofler. Så vi susede tilbage igen, men desværre var ejeren gået ind igen. Men vi så en person som gik rundt inde i laden og vi bankede på og fik forklaret vores ærinde.
Vi var kommet på besøg hos Mauritz Renberg der boede der sammen med sin frue (det var hende jeg havde set i kartoffelbedet). Mauritz var en frisk fyr, han grinte og begyndte at fortælle om sine kartofler, at han havde lagt mandelkartofler, og at det desuden da var for sent at lægge kartofler nu, men han syntes om vores mission og tog fat i det lille hakkejern som de brugte når de arbejdede i kartoflerne og fandt hurtigt fire steder hvor vi kunne lægge vores kartofler (som var købt i ICA i Lycksele), og for hver kartoffel vi lagde blev der taget et billede.
Efter arbejdet med kartoflerne fortalte Mauritz lidt om hvordan de købte huset, som forresten lå pragtfuldt lige ned til Åbyälven fredeligt tilbagetrukket fra vejen. Huset havde ligget tomt et par år da de købte det. Før de kom her boede de tæt på hans arbejde som var hos ASEA. Jeg viste ham min cykels forlygte som også var fra ASEA, og han strøg forsigtigt hånden hen over mærket og sagde: Ja, ja-men-san, og fortalte så videre om det job han havde på fabrikken og om deres nuværende pensionist tilværelse. Jeg lod også samtalen falde ind på emnet " den gamle cykel der stod hende ved gavlen".
Det viste sig at have været hans kones mors cykel. Det var en Svalan med paketholder forrest, den var givetvis fra 1930-40erne, der blev taget et par billeder af den også. Mauritz viste også meget stolt sit flotte værksted frem, dette var hans snickaboa, det var han arbejde i træ, bl.a. lavede han smykker. Fruen i huset kom ud inden vi kørte og vi fik sagt pænt farvel, og så drog vi videre på vores færd.
Da vi kørte videre tænkte jeg på hvor tilfældigt det var at vi netop stoppede lige der, hos Mauritz, og hvor fantastisk det var at han med det samme var med på vores lidt tossede ide.
Senere stoppede vi på en lille skjult rasteplads inde i skoven,ned til en sø, der var nogle finner ved at tilberede deres måltid over et lille ildsted de havde tændt op i. Der var også et skur, og her sat jeg mig ind fordi det begyndte at regne. Finnerne bød mig på noget te, men jeg tog til takke med mit vand.
Da det holdt op med at regne kørte vi videre ind til Älvsbyn. Vi fandt vores overnatning, og her bor vi  på et værelse i en villa som ejes af en folkehøjskole. Der er ingen andre end os, så det er lidt ensomt.
I Älvsbyn købte Lasse et par nye pedaler til sin Monark, der var blevet et stort slub i lejet på den ene af de gamle pedaler, og han besluttede sig for at skåne pedalen og erstatte dem begge med nye (hæslige) plastik pedaler.
Vi kørte i dag 96,25 km med en gennemsnitshastigheden på 22,33 km/t. Det klarede vi på 4 t 23 min. Største hastighed blev på 48,7 km/ t.

Bonus information: Der er givet vis mere brus i en ICA Naturligt Mineralvatten fra Modalkilden i Norge end der er i en LOKA mineralvand, i hvertfald så giver det et knald når man åbner den.

  
22/07/2012 21:36      Fra Malå til Arvidsjaur
Søndag morgen havde jeg valgt at spise min egen købte morgenmad, fordi jeg ikke ville betale 50,- for frukost på hotellet (de havde allerede tjent rigeligt på vores besøg syntes jeg, og jeg ville ikke yde flere bidrag til dem!). Det var efter min mening det mest usle vi hidtil har oplevet, at skulle betale 895,- for et ophold som havde så mange mangler, er bestemt ikke noget som jeg vil anbefale.
Vi forlod Hotellet i Malå i (ironisk nok) regnvejr med en kold modvind. Senere ændrede vejret sig til at velsle mellem småregn og opholdsvejr, men vinden var hele dagen kold og vi havde den fra siden og bagfra. Temperaturen var i dag omkring 11 grader celcius.
På vej mod Lainijaur så vi en rensdyr hun med sin kalv stå og græsse i vejkanten, det var en ret god oplevelse, og da vi kom til Lainijaur så jeg en bil med en trailer, på bagsmækken stod der RENTRANSPORT, såmænd, vi er skam kommet til Lappland.
Vejen var god med en god asfalt, men da vi kom til Skellefte Älv ænderede det sig til 26 km. rå grusvej med masser af småsten som gjorde det svært at cykle i et raskt tempo. De sidste 21 km. ind til Arvidsjaur foregik på hovedvej 95.
Turen i dag var ret let, idet der ikke var nogen stigninger og vi havde vinden bag os i lang tid, men det var en kold fornøjelse.
Da vi ankom til Arvidsjaur fandt vi hurtigt det sted vi skulle overnatte, og her kan man sige at "de fine gæster - altid kommer til sidst". I Arvidsjaur bor vi en en tre-værelses lejlighed på første sal, midt på byens hovedgaden med en fin udsigt over til medborgerhuset og byens mest aktive handelsgade. Lejligheden er fuldt møbleret og indrettet, ja, faktisk pakkede ejeren et par poser og tasker da vi kom, og lod os flytte ind. Det er datteren til ejeren af hele boligkomplekset, hun hvavde åbenbart et ærinde, og lod os bo i hendes lejlighed i mens. Prisen er på bare 600,- for os begge. Det absolut mest luksuriøse vi hidtil har boet i.
Her i Arvidsjaur styrer " Punk Rods" for vildt når de cruiser ned af hovedgaden i deres "raggar-bil".
Et par kilometer udenfor Arvidsjaur, fandt jeg en lille forhutlet grøn bamse med hvid snude, øre og luffer. Den mangler sine øjne og mund, og dens ene pote er helt sort/beskidt. Jeg vil transportere den videre til Kiruna.
I dag kørte vi en beskeden strækning på bare 74,88 km, maksimalhastighed 33,7 km/t, gennemsnitshastighed 20,40 km/t. Vi kørte i 3 t. 43 min.

Bonus information: I denne weekend blev der afholdt "Hundens Helg" i Abborrträsk. Her kunne man bl.a. lade sin hund gennemgå "bjørne-testen" ved at lade den møde en fjernstyret bjørn, der var agility bane og diverse opvisninger bl.a. af hundedækkener.
Læs hele det flotte program på denne side: http://arvidsjaurbhk.dinstudio.se/empty_31.html
Bemærk at man ved tilmelding blot skulle skrive sit eget navn, men hundens FULDE NAVN.

  
21/07/2012 22:26      Fra Lycksele til Malå
Vi fik en fin morgenmad på hotellet i Lycksele, med alt hvad dertil hører, det var i det hele taget et fint hotel til en rimelig pris. Lidt senere drog vi afsted ad hovedveje til Malå. Vejret var tørt, men ret overskyet dog med kig til den blå himmel af og til. Lige før Kristineberg kom der dog en reel regnbyge med hagl, så vi nåede at blive godt våde, før vi gik i læ under nogle træer. Turen fra Kristineberg til Malå foregik i fint tørvejr. I dag var vinden ret kold og vi havde modvind eller sidevind på hele strækningen. Turen var relativ let, dog med enkelte seje bakker.
Før vi forlod  Lycksele var vi inde og handle, og her faldt jeg i snak med en mand som (brugte tiden mens konen var inde for at handle) fortalte at den tur vi kørte mindede ham om Stålfarfar, som ofte kom forbi der hvor han boede, så var samtalen godt igang. Han fortalte at nogle gange kørte Maria (Stålfarfars kone) deres Lloyd herregårdsvogn (station car) som følgebil på Stålfarfars lange rejser til Norrland. Manden fortalte så videre at han selv havde haft sådan en Lloyd, og fortalte så om de oplevelser han havde haft med den.
Senere på vores tur mod Malå krydsede vi Vindelälven, og kørte videre og stoppede ved Wormforsen, Sveriges svar på Bermuda-trekanten. Historien fortæller at der engang forsvandt nogle arbejdere på dette sted, og man har aldrig fundet dem siden. Det siges at de blev trukket ned i en underjordisk grotte, og at de ligger der endnu.
Vindeälven er i øvrigt en af de få svenske elve som ligger urørt, hvor man ikke har bygget et kraftværk.
En mand vi mødte i Ovansjö fortalte at Evert Taube skulle have proklameret, at hvis man byggede et kraftværk i Vindelälven, at så ville han opsige sit svenske statsborgerskab. Historien om de forsvundne arbejdere ved Wormforsen fik vi fortalt af et ægtepar som vi mødte senere, da vi spiste frokost (lunch) ved Linaforsen.
Rart når vi møder sådanne personer som kan krydre vores dagbog med spændende detaljer.
Vi bor i en hytte ved Malå Hotell, ret dyr og ret primitiv med flere mangler, såsom dørhåndtag, viskestykke, tallerkner, ingen varmt vand og urent bestik. Ret usselt når man tager prisen i betragtning; 895,- Det er det tredie dyreste sted vi hidtil har boet på.
Malå ligger smukt placeret langs Malån og er en driftig lille by med gode handlemuligheder.
Dagens distance blev på 93,71 km, gennemsnitshastigheden blev på 19,49 km/t, højeste hastighed blev 47,6 km/t, vi kørte i 4 t. 51 min.

Bonus information: I Björksele så vi en kane med blomster, men ingen julenisser eller julemand.

  
20/07/2012 18:11      Fra Åsele til Lycksele
Turen i dag har foregået i fint tørvejr; blå himmel med spredt skydække. Vi kørte på hovedvej 365 fra Åsele til Lycksele. Trafikken er ikke voldsom, men det er hastigheden til gengæld nogen gange.
Turen forgik i let modvind og strækningen var faktisk ret let i dag. Landskabet prydes af skove, bjerge og elve som krydser vejen. På vejen til Lycksele botaniserede Lasse en del gange i vejkanten, og tog billeder af de mange forskellige blomster som pryder grøftekanterne.
Vi kom til Lycksele omkring kl. 15:30, en by som forbereder sig til i morgen hvor Status Quo kommer til byen, og skal spille på Storgatan.
Lycksele ligger smukt ved Ume Älv og her er også mange smukke gamle forretninger hvor de gamle facader fra 1960erne er bevaret. Ellers prydes bybilledet igen af amerikanske biler og epa-traktorer.
I dag var jeg nød til at korrigere min dagbo eftersom vores hotelværtinde har belært os, at man taler om et fjeld når der ikke er bevoksning på toppen, mens et bjerg er bevokset helt til toppen. Så vi har altså endnu ikke kommet op til fjeldene, vi har kun færdes i bjerglandskab indtil videre.
Jeg forsøger at få Lasse til at være lidt mere prisbevidst, ved f.eks. at købe større vandflasker i stedet for at købe små flasker, - det er en svær opgave, men jeg giver ikke op.
Lasses cykel har i dag fået smurt sin kæde samt skiftet bagdæk. Det var næsten nødvendigt efter han konstaterede, at det var slidt lige til grænsen. Hans cykel er baglæsset, mens min er centerlæsset, så min cykel slides stort set lige meget på begge hjul, mens Lasses slides mest på baghjulet.
I dag har vi kørt 91,87 km, med en maksimalhastighed på 44,9 km/t, og en gennemsnitshastighed på 20,96 km/t. Vi kørte i 4 t. 29 min.

Bonus information: Der er REA (udsalg) på sko i Skohörnan på Storgatan i Lycksele, op til - 70 %

  
19/07/2012 01:00      Fra Näsåker til Åsele
Morgenmaden på hotellet i Näsåker var fantastisk og vi havde en god overnatning der også. Det er dejligt at se at der i en så lille by, stadig er så mange driftige butikker som ikke har lidt under lukning fra de store butikker. Vi kan kun håbe på at sådanne små samfund kan fortsætte med at eksistere i mange år endnu. En ting jeg bemærkede i Näsåker var, at mange butiker stadig havde de gamle neonskilte på facaderne endnu, helt retro og ret cool syntes jeg.
Den 2.-4. august afholdes Urkult, en folkefest ved Nämforsen i Näsåker. En festival for alverdens folkemusik og med masser af aktiviteter såsom: Ilddans, åbne værksteder, økølogisk mad, teater og meget andet. Igen et godt initiativ af lokale borgere, at arrangere sådan noget og få liv til de fjerntliggende byer.
Turen i dag var ganske enkel og foregik i flot vejr; tørvejr og blå himmel med lidt hvide skyer her og der. Vi kørte på hovedvej 90 hele vejen til Åsele.
Efter vi havde kørt 19 km opdagede jeg at jeg havde tabt min sandaler og regnjakke, så jeg besluttede at vende om og køre tilbage for at lede efter dem, mens Lasse kørte videre til Junsele hvor han ville vente.
Efter at have kørt 15 km. tilbage så jeg posen med regnjakke ligge i vejkanten - uhyggeligt tæt på bilernes kørespor. Heldigvis var der ikke så voldsom trafik endnu, så den havde fået lov til at ligge i fred. Jeg fortsatte tilbage til hotellet, men kunne desværre ikke finde posen med skoene - øv! Men hvorom alting er, så var jeg mest lykkelig for at have fundet regnjakken.
Da jeg mødtes igen med Lasse i Junsele, handlede vi ind og fortsatte mod Åsele.
I Junsele kørte vi over broen hvor Ångermanälven deler sig i den øvre og nedre da, og her kom jeg i tanke om Pelle Molins vers om Ådalen:

DETTA ÄR ÅDALEN
SANNERLIGEN DET FAGRASTE LAND !
ALLT DETTA ÄR MIN ÅDAL
MITT SAGOSKRIN MIN KÄRLEK
OCH MIN SKRÄCK.
DETTA ÄR ÅDALEN GUDS VERK
DÅ HAN PÅ SAMMA GÅNG
LOG OCH VREDGADES.

Vi stoppede for at spise frokost (lunch) på en rasteplads ved Ångermanälven.
I dag kom vi ind i Lappland, så fra nu af står alle byskilte på både svensk og samisk.
Straks efter grænsen til Lappland, ankom vi til Hälla, hvor vi stoppede for at fika i en 50-tals restaurant. Her virkede skiltene på vores cykler som det rene fluepapir; i løbet af 45 min. havde fire par, som gik forbi, vist interesse for vores tur, og de kunne alle genkende historien om Stålfarfar, og igen blev der taget billeder af os.
En rigtigt hyggelig lille pause vi havde der.
Vi fortsatte videre mod Åsele og så pludselig i det fjerne et objekt.
Hvad var det? Det kunne da ikke være, - jo, såmænd!  
En anden cyklist, og han havde også oppakning med, dvs. han måtte jo også være turist. Da vi nærmede os hinanden, trak han pludselig over i vores vejbane og stoppede.
Det viste sig at være et kendt ansigt; Gert Göransson.
Han er også en langdistance cyklist som har for mål at cykle gennem alle kommuner i Sverige. Han var nu ved at fylde nogle små "huller" ud sin kommunesamling, og manglede bl.a. at besøge Dorotea Kommune. Da han havde læst at vi ville komme til Åsele i dag, besluttede han sig for at køre os i møde ad hovedvej 90. Vi kender hinanden fra en Vårcykling i Helsingborg for nogle år siden.

På vejen ind til Åsele stoppede vi ved et hus hvor der stod en gammel Crescent cykel udenfor. Ejeren viste stolt sin cykel frem som han løbende renoverede så han kunne benytte den, fordi man jo ikke får bedre cykler end de gamle. Så sandt, så sandt!!!

Det var et rigtigt hyggeligt gensyn med Gert, og vi besluttede os til at spise aftensmaden sammen når vi kom frem til Åsele.
Tiden er desværre sjælden lang nok til korte gensyn, så derfor var der mange emner som vi ikke nåede at vende med hinanden, men jeg håber da at Gert kan finde tid til at komme med til vores sensommertræf i Danmark i september.
Følg Gert på hans blog: cykeltramp.blogspot.com
Vi bor denne gang meget luksuriøst på Åsele Wärdshus, det hidtil dyreste sted vi har boet på denne tur.
Dagens distance blev (uden de ekstra 38 km jeg kørte) på  99,96 km. Gennemsnitshastigheden var 20,25 km/t, højeste hastighed var 40,9 km/t. Vi kørte i 5 t. 2 min.

Bonus information: I Bäckaskog og Näsåker så vi en julenisse - det var vist også en i Ovansjö, sammen med en sæl. Men ellers er ikke fordi vi møder så mange julefigurer og sæler, men de er derude, og dukker frem når man mindst venter dem.

  
18/07/2012 21:46      Fra Bispgården til Näsåker
Vi have et godt ophold på Älggårdbergets Hotell & Konferens i Bispgården, både værelser og morgenmaden var fremragende.
Igen i dag var vejret fantastisk fint, med blå himmel og højtliggende cumulus skyer.
Dagens distance var den hidtil korteste, kun ca. 80 km, så vi tog det ganske stille og roligt, og gav os tid til at tage mange billeder og se på lidt seværdigheder undervejs, bl. a. nogle vandkraftværker og elvene Faxälven og Ångermanälven.
I Långsele valgte jeg at støtte Langsele FF og Långsele AIF, ved at købe et sengebetræk i en genbrugsbutik (det gamle rejsebetræk var blevet ødelagt og kasseret).
Da vi kørte gennem Bäckaskog sendte vi en lille tanke til Jan og Lotta Roos.
Vi spiste frokost (lunch) på Båtsmansväg ved Ångermanälven, et sted hvor man i timevis kunne fordrive tiden med blot at filosofere.
Vi kom også ud på lidt grusveje, og igen i dag var der gode stigninger undervejs.
Vi blev for første gang overhalet af en anden cykel i dag; en racercyklist på vej op ad bakke efter Mo.
Lige inden Sorte stod vi begge og beundrede byggeteknikken ved et stort træhus som enten var under renovering eller nedrivning. Et kæmpe hus med fine detaljer, såsom døre og samlinger og med tjæret værk mellem plankerne. Det havde tydeligvis været en gammel forretning; udenfor hang et gammelt skilt med teksten "Äkta Insektpulver från Tjäders Fröhandel".
Vi bor på hotel i Näsåker som har hollandsk ejer, bag hotellet bruser Ångermanälven med voldsom kraft.
I dag kørte vi kun 78,68 km. med en beskeden gennemsnitshastighed på 18,68 km/t. Vi kørte i sammenlagt 4 t. 12 min. sadeln skred vi fram i sammanlagt 4 h 12 min 31 sek. Dagens maxhastigheendast 78,68 km. Dagens maksimal hastighed blev 46,3 km/t.
Bonus information: Sven-lngvars spiller på Fäviken den 28. Juli.
Desuden afholder Resele Hembygdsförening " Fjell-Loppis" på Resele Hembygdsgård, onsdage 18 til 20 og søndage 15 til 18. Sidste chance er 12. August.

  
17/07/2012 21:31      Fra Ovansjö til Bispgården
I dag har vi cyklet i 9 dage, vi er dermed halvvejs i vores tur.
Det blev en flot dag i dag med et par dryp fra oven til start, men intet man blev våd af. Der var flot blå himmel og højt skydække, og temperaturen kom op omkring 18 grader.
På vores tur til Haparanda mødte vi på halvvejsdagen det samme " omvendte Ormehul" ( iht. Holger Beck Nielsens Ormehuls-teori) som vi gjorde i dag. Vi skulle nesmlig køre længere i dag end først antaget. Således blev dagens 80 km til 135 km. Om det skyldes at Lasse har glemt at alt heroppe nordpå er længere end sydpå, ved jeg ikke, men i hvertfald så er både strækningerne, dagene og kilometrene længere (her oppe møder man skilte som fortæller at der er 56 km til næste by, og 2 km senere står der på et andet vejskilt at der stadig er 56 km til næste by).
Vi kørte et stykke tid på europavej 14, hvor maksimal hastigheden for bilerne var 100 km/t, men der var ikke så meget trafik i dag.
Da vi kom til Jämtlands län, stoppede vi et øjeblik ved mærket for Jämtlands Höfdingedöme, opsat af høvding Jacob Axel Dahlström, landshöfding 1849. Senere kørte vi ad hovedvej 323 fra Bräcke til Ragunda, og videre til Bispgården.
Igen i dag fik vi nogle reelle stigninger og jeg må indrømme at jeg blev lidt træt i benene i dag.
Landskabet som vi kører igennem er guddommeligt smukt. Høje skovbeklædte bjerge rejser sig overalt, og når solen kaster sit lys på siderne, ses skovene som lyse- og mørkegrønne mønstre.
Overalt i skovene og langs vejene løber floder, elve, som munder ud i smukke søer. Vejkanterne prydes stadig af lupinmure, og hvor de stopper, overtager tæpper af gule og blå blomster vejkant og grøfter.
I dag bor vi på Älggårdsbergets Hotell & Konferens i Bispgården. Et hyggeligt og fint sted som kan anbefales.
I dag har vi kørt 135 km, gennemsnitshastighed 20,4 km/t, maksimal hastighed 46,7 km/t. Vi kørte i 6 t. 45 min.

Bonus information: Ljusfesten i Grötingen afholdes på stranden (med grillning) d. 24. august kl. 19:00. Festens ansvarlige er Sigrid L. og Gun J.

  
16/07/2012 19:38      Fra Ljusdal til Ovansjö
Før vi forlod Ljusdal var der tid til at erstatte den manglende eger på min cykel, samt tørre cyklerne af for al det grus de fik på sig i går. Det småregnede da vi forlod Ljusdal, men det holdt hurtigt op og det blev en fantastisk dag med flotte højliggende skyer og tørvejr. Vi kørte hele dagen på hovedvej 83 mod Ånge.
Igen i dag var der flere bilister som kørte bag os for en stund og kørte langsomt forbi og hilste på os. Vejen var fin og trafikken var let, så det var en ren nydelse i dag, sammenlignet med gårsdagens regn og mudderbad.
I dag var der igen en hel del bakker, men nu er vi jo også kommet op til fjeldlandet, og det viser sig da også adskillige gange, når man får et view ned over en dal med en sø, en å, eller skov; smukt - ganske enkelt!
Vi havde en del modvind i dag, men det gør ikke mig noget, faktisk befinder jeg mig godt med det. Derimod er det ikke Lasses stærke side, og jeg kunne også mærke på ham at det var en sej tur i dag.
På en rasteplads hvor vi spiste frokost (lunch) mødte vi et ægtepar; hun var fra Stockholm, han var fra England. De beundrede vores tur, men så, af en eller anden årsag, lidt humoristisk på det, de var forresten ikke sene til at tage billeder af os.
Det er ikke første gang vi møder nogle som ser noget humoristisk i vores Stålfarfar tur, og det kan godt unde mig en smule. Havde vi f.eks. kørt for at samle penge ind til nødlidende, så var deres reaktion måske anderledes, men fordi man vil hædre en af sine idoler, så betragtes det på en anden måde. Heldigvis møder vi også en del mennesker som forstår vores mission og syntes om den, som nu f.eks. da vi stoppede i Ramsjö gik en mand forbi os og spurgte; "Cyklar ni i Stålfarfars cykelspår?" Og han kendte hele historien om Stålfarfar og hans tur mellem Gantofta og Kiruna.
I dag var også dagen hvor vi kom ind i Västernorrlands Län, og dermed er vi nu i Norrland. Det siger selvfølgelig ikke så meget eftsom Norrland består af det halve Sverige, men det fortæller os da at vi er kommet nordpå.
Vi forsatte ad Tidernas Väg til Ovansjö hvor vi hurtigt fandt Svedmans Rumsuthyrning, og dermed vores værelse. Om det skyldtes at vi kørte på Tidernas Väg skal jeg ikke kunne sige, men da vi trådte ind i vores værelse var det bestemt som at komme tilbage i tiden. Indretningen var nærmest retro anno 1950, og derfor passede min kuffert super fint ind i dette miljø.
Væggen prydes forresten af to tegninger af Mads Stage. Det var samtidig også den billigste overnatning vi har boet på, kun 300,- for os begge.
I dag kørte vi 102,8 km. Gennemsnitshastighed var 19,37 km/t maksimal hastighed var 43,3 km/t. Vi sad i sadlen i 5 t. 21 min.

Bonus information: Torkel Selin og Karl-Erik Svensson spiller i Pingstkyrkan på torsdag d. 19. juli kl. 19:00 i Östavall.

  
15/07/2012 21:55      Fra Furudals Bruk til Ljusdal
For at sige det på godt jysk, så var dagen i dag godt træls. Da vi forlod det mennesketomme museum i Furudals Bruk, smådryppede det kun fra oven, men snart tog regnen til, og jeg måtte skifte til regnjakke og sandaler. På vej til Edsbyn sprang desværre endnu en eger i baghjulet på min cykel. Nu begynder jeg snart at få nervøse trækninger.
På vores vej til Edsbyn passerede vi en anden cykelrytter, som kørte med noget mindre oppakning end vi gjorde. Hans fart var også ret begrænset i forhold til vores. Vi overhalede ham en hel gange, eftersom han passerede os hver gang vi gjorde holdt af den ene eller anden årsag. Jeg henvendte mig til sidst til ham og spurgte til hans færd. Det viste sig at han var fra Danmark, og var på vej til Nordkap, ca. 3000 km., men det undrede både Lasse og jeg at han havde så lidt bagage med, og det viste sig da også at hans kæreste fulgte med i følgebil, og derfor skulle han hverken tænke på bagage og overnatning. Han kørte samme distance som os hver dag, men havde altså flere dage foran sig end vi havde.
Da vi ankom til ICA i Edsbyn, kom der et regulært skybrud som oversvømmelse vejene på ganske kort tid, så vi besluttede at holde lunch uden for i tørvejr.
Da vi lidt senere kørte videre regnede det stadig en smule, men ikke værre end vi sagtens kunne fortsætte rejsen. Vi fandt hurtigt vejen op til Färila som tegnede fin, men hurtigt fik vi en forsmag på hvor dårlige vejene i Sverige kan være. Jeg havde faktisk nærmest fortrængt det fra turen til Haparanda, men nu kom minderne igen.
Vejen var belagt med store sten, skærver på et underlag af grus og klipper, og overalt er der store huller i vejen. Og med det våde vejr vi havde, så kan man let forestille sig hvor mudret alt blev; cyklen blev hurtigt som var den dyppet i en mudderpøl, med grus siddende overalt, og sko, strømper, og op af ben og arme havde man grus og mudder. (Der er en grund til at jeg IKKE gider køre mountainbike, så sådan et mudderbad er jeg ikke særligt fascineret af). Nå, men da vejen endeligt blev god, klarede det også op og solen kom frem igen.
Jeg syntes min cykel var begyndt at slingre lidt, så jeg lavede lige et hurtigt tjek og så at bagagebæren havde løsnet sig ved navet, så jeg spændte det efter, men savnede en 10 mm. fastnøgle til at holde på møtrikken. I min sparsomme værktøjsbeholdning havde jeg intet der kunne bruges, og dog! Jeg havde medbragt en "Torpedonøgle" som bruges til at efterspænde navet. På den nøgle sidder en fastnøgle, og tænk sig, det var en 10 mm.
Lasse havde flere gange forsøgt at ringe til Färila, til vores overnatning, men telefonnummeret var ophørt, og når man lagde besked på svareren blev de ikke besvaret. Så vi besluttede at fortsætte videre til Ljusdal, hvor vi var så heldige at få det sidste værelse på Stadshotellet, og enddog til en favorable pris. Måske det bedste lyspunkt på denne ellers trælse og gennemvåde dag.
Det skal dog nævnes at da vi kom til Ljusdal, åbnede himlen sig igen, og vi nåede at blive drivvåde inden vi kom op på hotellet.
Vi kørte i dag 136,5 km. Vi sad i sadlen i 6 t. 48 min. Gennemsnitshastighed var 20,31 km/t, højeste hastighed var 47,1 km/t.

  
14/07/2012 20:19      Fra Nås til Furudals Bruk
Vi kørte fra Nås i fint tørvejr, og det blev en flot dag uden regn og med en del sol og varmere temperaturer.
I dag kørte vi stort set hele tiden på store hovedveje. Trafikken var sen om at komme igang, måske pga. at det var lørdag.
Da vi  kørte forbi restaurant Jerusalem, kunne jeg ikke lade være med igen at sende en tanke til Stålfarfar og på hans store cykeltur til den hellige by.
Vi stoppede i Leksand hvor jeg købte noget ormbalsam, en erstatning for tigerbalsam, som jeg håber vil hjælpe på min ømme skulder, mens Lasse købte et par løbebukser mere. Han har totalt droppet sine regnbukser og jeans, de blev smidt ud i Nås.
I Rättvik spiste vi frokost med udsigt over Siljan.
Vi oplever adskillige gange, faktisk dagligt, at biler stopper op bag os og kører en stund bagved, inden de kører forbi, enten med tommelfingeren op, eller også dytter de og vinker. Det er helt klart at vores skilte har en stor effekt, ligeså kommer folk hen og taler med os når vi stopper for at handle. Det oplevede vi stort set aldrig på Haparanda turen (dengang havde vi teksten skrevet på vores trøjer).
Der var igen i dag en hel del stejle bakker vi forcerede, og jeg må indrømme at jeg syntes det var hårdt på en af de sidste bakker ved Gulleråsen, selvom jeg dog klarede dem alle med at sidde på sadlen. Selvom Lasse står op på cyklen, så er jeg ganske imponeret af hans præstation på turen, og han virker stadig ikke træt og mat som på Haparanda turen.
I flere byer står midsommerstangen der endnu med sine visne blomsterkranse, og vidner om en festlig midsommeraften. Ellers er vi kommet til det område hvor de fleste byer har deres unge som drøner rundt i epatraktor, mens de voksne kører i store amerikanske biler.
I dag fik Lasse lokket os op ad en voldsom høj bakke, som viste sig at slutte oppe ved et skisportsted! Vi vendte cyklerne og kørte ned på vejen igen.
Vi overnatter i dag på et golfcenter på et veteranmuseum for de hemmelige norske soldater som opererede i Sverige under krigen, og når vi går ud fra vores værelse, peger en 20 mm Ivakan lufværnskanon på os mens en soldat holder vagt ved døren.
I dag drejede jeg kædestrameren et tak, for at efterspænde kæden, som efter de første ture i fjeldene var begyndt at hænge lidt. Lasse har lidt bøvl med den ene pedal, så vi vil prøve at finde en cykelhandler på mandag og se om vi kan det fikset.
Vi kørte 132,5 km, gennemsnitshastighed 21,85 km/t, højeste hastighed 47,6 km/t. Sad i sadlen i 6 t. 10 min.

  
13/07/2012 20:13      Fra Storfors til Nås
Vi forlod Storefors i regnvejr, og det blev til nogle voldsomme byger på vores vej til Filipstad.
Med ankomsten til Filipstad kom vi også til den første reele stigning på turen, hvor vi måtte trække cyklerne op ad en lang stigning.
Da vi senere drejede fra hovedvejen og kørte mod Gåsborn, mødte vi igen nogle voldsomme stigninger hvor vi trak cyklerne over, men sidenhen blev vi på cyklerne, på trods af de lange seje bakker vi mødte på turen, især da vi kom ind i Dalarna.
I Lindesnäs gjorde vi et holdt hos et gårdbageri hvor jeg købte nogle Syltkakor, som vi spiste om aftenen. Ejerne af bageriet kunne fortælle at de ventede nogle venner i morgen som bor på Møn. De har et hus i Lindesnäs og kommer årligt op til deres hus.
Lasse har ikke haft det store held med sine regnklæder eller sadelovertræk til cyklen, alle de dyrtkøbte regnbeskyttende foranstaltninger han medbringer, har ikke virket efter hensigten, så nu bliver det fine sadelovertræk erstattet med en plastikposer, og et  par regnbukser, der ikke kan tåle regn, med et par løbebukser.
Om det er fordi Lasses cykel ikke må komme i ly for regnen om aftenen, skal jeg ikke kunne sige, men han kom i dag og bad om lidt af min kædeolie fordi hans cykel var begyndt at ruste ved støttebenet, så nu ville han imprænere den med noget olie så den ikke ruster mere på turen, måske er det også derfor at hans cykel i dag har fået lov til at stå i læ sammen med min.
Vores overnatning i dag hedder Skansbackens Pensionat og det ligger, ligesom Marston Hill lå, på toppen af en stejl bakke. Lasse studsede også i dag og sagde, "ja, der burde jo havde været en alarmklokke der ringede da jeg bookede  overnatningerne, når de hedder noget med enten Hill eller Backens, så MÅ de jo ligge oppe ad en forhøjning."
Vejret i dag har været med en del byger, men det meste af tiden har det dog været tørt og ret fint vejr.
Landskabet er utroligt smukt, med bække der i små vandfald render ned til de mange søer som ligger gemt inde i skovene. Overalt i skovene findes klipper og sten som er tæt bevokset med alle mulige former for mos, og kantareller står langs vejbreden sammen med tusindevis af blomstrende og duftede lupiner.

I dag har vi kørt 120 km med en topfart på 50,2 km/t. Vi sad i sadlen i 5 t. 47 min. Gennemsnitsfart var 21,02 km/t.

  
12/07/2012 19:57      Fra Töraboda til Storfors
Morgenmaden på Prästgården i Töreboda var ikke noget særligt, til gengæld var den dyr. Vi kørte klokken ca. 8:30 i fint tørvejr. Skyerne kom langsomt ind og så truende mørke ud. Da vi stoppede i Guldsprång for at handle kom der en voldsom byge som på ingen tid efterlod gader fylde af små søer med vand. Heldigt at vi netop havde valgt at gøre holdt her. Da vi senere fortsatte var der kun lidt småregn og snart blev det tørvejr og endda solrigt og varmt og vinden lå det meste af tiden bag os Så alt i alt var vi heldige med vejret i dag.
Vi forsatte ad hovedvej 26 hele vejen op til Kristinehamn og ad småveje til Storfors, hvor vi ankom lidt over kl. 16.
Lasse har vist en fin form hele tiden og vi har kørt med samme hastighed på alle strækningerne. Jeg tror at de kortere strækninger, i forhold til vores tur til Haparanda, og den deraf forøgede hviletid om eftermiddagen, har gjort ham godt.
Lasse er god til at bruge sin cykelhjelm, men da han tog den af i dag da vi kom op på værelset, stødte han hovedet mod en glashylde og fik en lille flænge i hovedet. Det kan ikke siges for ofte; husk at bruge cykelhjelm, altid...
Vi overnatter ovenpå en blomsterhandel hos et hollandsk ægtepar.
Vi kørte 112 km med en gennemsnitsfart på 21,88 km/t, højeste hastighed var 43,7 km/t. Vi sad i sadlen 5 t. 13 min.

  
11/07/2012 19:50      Fra Mullsjö til Töraboda
At spise morgenmad hos Marston Hill var næsten som at være i Kina, med både pasta, ris, nogle svampe i noget sovs, og opvarmet mælk. Det er første gang jeg har fået mysli med opvarmet mælk. En lidt eksotisk oplevelse.
Vejret i dag var perfekt til at cykle i, overskyet med let sol og en behagelig vind som oftest kom bagfra. Vi kørte ad fine stille ensomme skovveje hvor man kun fandt naturens egne affaldsprodukter langs veje og grøfter. I et kryds så vi to piger der stod og viste vej. Fantastiske vejvisere de har her i denne tragt, tænkte vi, men det viste sig (som flere skilte også fortalte) at der var et cykelløb igang. Nå, men vi fik lov til at fortsætte, hvorimod alle biler blev genet væk. Og vi fortsatte rundt om hjørnet, under et flag hvorpå der stod FINISH, og blev mødt af en masse mennesker som undrende stod og kiggede på os. Derefter gik det det voldsomt ned af bakke, og cyklen fik en rigtig god fart på, nedad og nedad gik det. Og så kom de!
Cykelrytterne og følgebilerne, lige imod os.
De virkede ikke just begejstret for at se os, jeg vil nok sige at følelsen fra min side var tilsvarende, men vi fandt da ud af at passere hinanden. Der blev også udvekslet et par gloser da vi passerede hinanden, men nu er jeg desværre ikke så stærkt i den genre af det svenske sprog. Da cykelrytteren havde passeret så var der tilføjet endel til den ellers så fine natur; emballager fra energibars og drikkedunke " prydede nu denne stræknings svenske natur.
Man skal naturligvis respektere et sådant lovligt anmeldt amatør cykelløb, men skal der ikke også udvises respekt for den natur vi færdes i, når man deltager i sådanne cykelløb? Cykelløbet havde vidst sin start fra Tiraboda.
Lidt senere havde min cykel igen opnået en god fart nedad bakke, og det går jo fint så længe man ikke møder nogle forhindringer på vejen. Men det gjorde jeg denne gang, en mand med uniform hvorpå der stod POLIS.
Han stod der med sin hånd rakt i vejret og jeg forsøgte at standse cyklen så hurtigt som muligt.
Nu er det desværre ikke altid så let med et ældre Torpedo nav, og derfor endte jeg da også nærmest i favnen på polismannen, som straks pointerede at "Man skal standse når polisen rækker hånden i vejret!", og det kunne jeg jo, for så vidt, kun give ham ret i. Jeg forsøgte at forklare ham at det skam også havde været min hensigt, men at jeg ikke kunne standse før. Nu var jeg naturligvis spændt på om han nu mente, at jeg stod i gæld til den svenske stat, men det gjorde han heldigvis ikke, og jeg slap med advarslen.
Turen har artet sig sådan at vi ofte gør holdt ved kirker, således også i Velinga. Her gjorde vi et kort hold ved kirken, som ligger tæt ved Fort Dogx. Stålfarfar var jo et godt kristent menneske, og derfor vil jeg mene at sådanne ophold ved kirkerne ville være helt i hans ånd.
Vi skal huske på Matthæus evangeliet 11;28, som fortæller "Jesus siger: Kom til mig, alle I som er tynget af byrder; jeg skal skønke jer hvile." Derfor kunne vi med sindsro sætte os på bænken ved kirken i Fröjered og spise vores frokost (lunch). Her, under skiltet med information om Pilgrimsled Hjo Kungslena, sad vi og funderede over hvor godt denne Pilgrims nøgleord passede på os cyklister: Frihed, Enkelthed, Bekymringsløshed, Stilhed, Langsomhed og Åndelighed.
Vel ankommet til Töraboda fandt vi hurtigt vores vandrerhjem, som lå lige op ad Götakanalen.
I dag kørte vi 113 km, siddet i sadlen i 5 t.13 min. Gennemsnitshastighed 22 km/t, maks hastighed er 41,7 km/t.

  
10/07/2012 20:21      Fra Unnaryd til Mullsjö
I dag fik vi testet vores regntøj. Min regnjakke og sandaler fungerede absolut til UG. Lidt træls at køre i regnvejr, men vi må se lyst på det og være glad for at der var et ophold i regnen på ca. 45 min.
Vi får mange interessante oplevelser. I går så vi f.eks. et skånsk eksempel på miljøvenlig omtanke; en hestetrukken græsklipper. I dag ville et skilt lede os hen mod "Hundsystrarna", men vi fortsatte dog uden denne oplevelse.
Vi stoppede for at spise vores lunch i Nissafors. Her har man en tradition med at hænge cyklerne op i skorstenen (vi har et billede som bevis!).
Udenfor Reftele sprang der desværre en eger i min cykels baghjul, men fælgen holdt formen og jeg kunne fortsætte rejsen på 71 eger.
Bagefter kørte vi forbi Nissan og senere kørte en Nissan forbi os, og dyttede. Vi vinkede tilbage...
Vi fortsatte af de smukke sydsvenske skovveje med en liflig kvidren fra min bare tær i den våde sandaler.
Endelig fremme i Mullsjö fandt vi med møje og besvær frem til Marston Hill B&B. Her fik vi fremvist vores hytte og bagefter sad vi tilbords med 31 kinesere til den helt store kinesiske menu, SKØNT!
Efter maden skiftede vi egeren i baghjulet, takket være Lasse som havde medbragt eger i rette størrelse.

I dag kørte vi 132 km på 6 t. 29 min. Middelhastighed 20,98 km/t, højeste hastighed 45 km/t

  
09/07/2012 20:16      Fra Gantofta til Unnaryd
Der blev skrevet historie i dag. For første gang mødte Brian op til mødestedet INDEN den aftalte tid. 
Efter ca. 30 min. tog vi afsted. Traditionen tro blev vi fulgt på vej af en af Roos klanens medlemmer; Bengt Roos kørte med på sin flotte Hermes cykel.
Efter bare få km. viste vores skilte deres effekt. En SAAB kørte op på siden af os, kørte lidt længere frem og en mand steg ud og viftede os, det var Per Arne Carlsson fra Hyllinge Buss som gerne lige ville høre lidt om vores rejse. Sidenhen da vi kom til Ørkelljunga skulle Lasse proviantere. Imellemtiden stod jeg udenfor og her kom først en dame hen og ville høre nærmere om vores rejse, sidenhen kom en anden lidt ældre dame hen, hun begyndte med at fortælle at den tur mindede hende om Stålfarfar, "det var samme tur som han gjorde." og så var samtalen jo allerede i gang. Hun fortalte også at hun i konfirmationsgave havde fået en rød Monark cykel i 1939 (hun var fra 1926). Den var så dyr og fin at hun ikke fik lov at bruge den i første omgang på grund af knapheden og krigen der rørte på sig i Europa. Derfor hang cyklen oppe under loftet i nogle år, inden hun fik lov til at bruge den. Hun fortalte også at hun stadig havde cyklen stående derhjemme, men at det ikke var den eneste cykel hun havde haft, hun havde også haft en minicykel engang. Og så fik jeg historien der fulgte om denne cykel. Alt i alt et hyggeligt lille intermezzo uden for en COOP.
Derefter kørte vi videre opad. Det var finke veje og både vejr og vind var med os. Efter ca. 110 km. måtte jeg erkende at 1/2 liter vand nok var at undervurdere mit behov. Så mens Lasse kørte som en veltrænet cykelrytter på en moderne racer, måtte jeg erkende at jeg bare måtte følge med stille og roligt indtil vi kom til næste butik.
Kl. ca. 17 nåede vi frem til Unnaryd og fandt hurtigt vores B&B som blev drevet af et dansk par. Det var derfor dejligt nemt at kommunikere med indehavere, men sådan bliver jo nok ikke ved med at være på turen videre frem.

Gantofta til Unnaryd
136 km.
21,78 km/t.
Sad på sadlen i 6 t. 24 min.